GamerGuld



Guide til valg af gamer tastatur


Guide til valg af gamer tastatur

Når alt kommer til alt, så vil jeg vurdere tastaturet som værende den genstand, som der kræver mindst investering, når det kommer til gaming udstyr. Det er begrænset hvad det har af større effekt, hvis man sammenligner hvad en god mus eller et godt headset bringer. Men der er dog stadig faktorer som man skal tage hensyn til, når man tager valget om, hvilket gamer tastatur man gerne vil investere i. 
Jeg vil i denne guide komme lidt ind på nogle af de punkter og svare på de spørgsmål, som der oftest dukker op, når man skal købe sit tastatur. 

Mekanisk vs almindeligt tastatur

Først og fremmest, så skal vi kigge på, hvilken type af tastatur du er på udkig efter. Du har sikkert hørt om et ‘mekanisk’ tastatur før. Men hvad er det egentlig og hvad er fordele og ulemperne?

Mekaniske tastaturer har individuelle ‘switches’ under hver eneste tast, hvilket er med til at sikre, at alle dine tryk bliver registreret. Derudover giver det også en enorm hurtig reaktionstid, hvilket kan give dig en lille fordel og forbedre din gaming oplevelse. 

Et almindeligt tastatur, også kaldet et ‘membran’ tastatur, har et gummimembran under hele tastaturet. Det gør at tasterne ikke altid reagerer ligeså godt som et mekanisk tastatur, men til gengæld er det mere lydløst. Generelt kan man sætte forskellen på tastaturerne op i følgende punkter:

  1. Følelse: Mekaniske tastaturer er lidt mere ’tilfredsstillende’ at trykke på, da man tydeligt kan mærke, når man rammer tasten ordentligt.
  2. Holdbarhed: Mekaniske tastaturer kan som oftest holde væsentligt længere, end almene tastaturer.
  3. Responstid: Som tidligere nævnt, så er responstiden på mekaniske tastaturer væsentligt bedre. 
  4. Lyd: Her finder jeg den største ulempe ved mekaniske tastaturer. De kan larme relativt meget, når man trykker på tasterne og kan derfor være forstyrrende for en selv, eller for ens omgivelser. I tilfælde af det kan genere dig selv, så kan du jo investere i et fornuftigt headset.
  5. Pris: De mekaniske er oftest dyrere end almene tastaturer, grundet ovenstående grunde. Hurtigere, mere præcise og længere holdbarhed. 

Lineære, taktile og clicky switches

Når man snakker mekaniske tastaturer, så kommer der yderligere overvejelser du bør tage i betragtning, før du tager dit endelige valg. 
Der findes nemlig tre forskellige slags switches: Lineære, taktile og clicky switches. De har alle nogle forskellige fordele og ulemper, som jeg også vil gennemgå her. Det lyder måske ikke som de vigtigste overvejelser, men personlig erfaring siger mig, at det er noget du bør forholde dig til. Jeg kan varmt anbefale, at du besøger en butik og prøver de forskellige typer af switches, før du tager en endelig beslutning.

Lineære switches

Lineære switches er kendt for deres glatte og stille tastetryk uden nogen form for taktil feedback eller kliklyd. Når du trykker på tasten, bevæger den sig direkte ned uden modstand. Dette gør dem ideelle til hurtige og gentagne tastetryk, som ofte ses i FPS-spil, hvor reaktionstid er afgørende. De er også populære blandt gamere, der foretrækker en mere minimalistisk og lydløs oplevelse.

Fordele:

  • Hurtige og glatte tastetryk
  • Ingen støj fra klik eller taktil bump
  • Ideelle til FPS-spil og hurtige reaktioner

Ulemper:

  • Mangler taktil feedback
  • Mindre egnet til skrivning eller præcisionsopgaver

Taktile switches

Taktile switches giver en lille “bump” midt i tastetrykket, hvilket giver feedback om, at tasten er aktiveret. Dette gør dem perfekte til både gaming og skrivning, da du ikke behøver at trykke tasten helt ned for at registrere et tryk. De er populære blandt gamere, der ønsker en balance mellem hastighed og feedback.

Fordele:

  • Taktil bump giver feedback ved aktivering
  • God balance mellem gaming og skrivning
  • Mindre støj end clicky switches

Ulemper:

  • Kan føles langsommere end lineære switches
  • Ikke helt lydløse

Clicky swithces

Clicky switches kombinerer taktil feedback med en hørbar kliklyd ved aktivering. De er perfekte for dem, der elsker den klassiske “skrivemaskine”-følelse og lyd. Disse switches bruges ofte af folk, der skriver meget, men kan også være sjove til gaming, hvis du ikke har noget imod støjen.

Fordele:

  • Hørbar kliklyd og taktil feedback
  • Tilfredsstillende skriveoplevelse
  • Gode til præcisionsopgaver

Ulemper:

  • Meget støjende – ikke ideelt i delte rum
  • Kan være distraherende under gaming

Da jeg selv valgte at købe et mekanisk tastatur, havde jeg ingen anelse om at der fandtes forskellige switches. I den forbindelse endte jeg selv med et tastatur, som har clicky switches, hvilket jeg fortryder. Det larmer en del, hvilket kan være forstyrrende. Personligt kan jeg ikke høre noget gennem mit headset, men min kæreste har kommenteret på hvor meget det larmer, når jeg skriver. Der må jeg give hende ret. 

Andre overvejelser

Før du tager den endelige beslutning, er der andre faktorer, som du kan overveje. 
For det første, så overvej om du har behov for et TKL-keyboard, som står for Ten Key Less. Du giver altså afkald på den numeriske del af tastaturet, men du får til gengæld væsentligt mere plads på dit skrivebord, hvilket kan være rart. Når det kommer til gaming, så er det sandsynligvis meget begrænset hvor ofte du kommer til at benytte den del af tastaturet.